Ældretalsmanden er glad for de tiltrængte initiativer, som Naalakkersuisut vil igangsætte efter at have planlagt en strategiplan, der har til formål at skabe et mere sammenhængende ældreområde, hvor ældre skal have et værdigt og godt liv. Alligevel får strategien et ord med på vejen fra Ældretalsmandens side.
Ældretalsmanden bemærker, at Naalakkersuisut sætter en langsigtet vision i ældrestrategien, så vi kan være på forkant med udfordringerne fra 2023 og fremover.
– Naalakkersuisut’s mål er, ”at strategiens formulering og initiativer viser rettidig omhu, og bidrager til de nødvendige omstillinger i samfundet”. Desværre må jeg sige, at toget er kørt. Jeg har i den tid, Ældretalsmandens Sekretariat har eksisteret, fået indblik i, at de ældre – til trods for det offentliges mangeartede foranstaltninger – fortsat udfordres fysisk og psykisk, siger Ældretalsmand Inga Egede og fortsætter:
– Ældreomsorgen i dagens Grønland er mangelfuld. Alderdomshjemmene i Grønland er blevet til egentlige plejehjem, idet demente, ældre med fysiske og psykiske sygdomme, døende patienter, som egentlige skulle passes på hospitalet, samt almindeligt aldrende bor hulter til bulter på alderdomshjemmene. De almindeligt aldrende, der bor på alderdomshjemmene, er kommet i mindretal. Derfor hilser jeg Naalakkersuisut’s planer om at etablere ældrekollektiver velkommen og håber dermed, at almindeligt aldrende behandles og prioriteres som fortjent.
Ældretalsmanden har siden etableringen af Ældretalsmandens Sekretariat i januar 2022 fået omkring 100 henvendelser fra ældre og deres familier i hele landet. Derudover har Ældretalsmanden lavet undersøgelser om dementes forhold i byer og bygder og har også været på orienteringsrejser, hvor hun har besøgt alderdomshjem og har mødt og rådgivet ældre og deres pårørende.
Ældre forflyttes og sulter
Ældretalsmanden er gennemgående enig i mange af de initiativer, som Naalakkersuisut vil igangsætte for at styrke tilværelsen for ældre. Særligt opmærksomheden omkring de demente får et ord med på vejen.
– Desværre forflyttes ældre demente fra bygderne til byerne, fordi der ikke er alderdomshjem eller ældreboliger i bygderne. Dermed adskilles de demente fra deres familier og kendte omgivelser, hvilket kan forværre den dementes sygdomstilstand. Vi kender et eksempel på en dement, der valgte at begå selvmord på grund af forflyttelsen, og så er der enkelte demente og ældre folk, der flytter tilbage til deres bygd, og endelig er der nogle demente, som forflyttes uden at familien er blevet rådført, siger Inga Egede.
Ældretalsmanden har for nylig fået planlagt en ældrestrategi, der stort set vil munde ud i samme initiativer, som Naalakkersuisut har planer om at igangsætte. Ældretalsmanden mener, at den allestedsværende mangel på arbejdskraft er et område, som Naalakkersuisut bør have fokus på som en af de første.
– Der er stor mangel på arbejdskraft på alderdomshjem og på hjemmehjælpsområdet, dels på grund af besparelser i enkelte kommuner, dels på grund af mangel på arbejdskraft og sygefravær blandt personalet. Derfor må tilbageværende personale løbe hurtigere på bekostning af ældre. Jeg har således lavet underretninger om tre demente, der ikke fik nok mad på grund af de ansatte hårde arbejdsprogram. Så der er nok af problemer, der skal løses her og nu, før Naalakkersuisut’s initiativer kan igangsættes, påpeger Ældretalsmanden.