Lovgivning
Lovgivning
Lovgrundlaget for Ældretalsmanden er vedtaget af Inatsisartut i 2019.
Ældretalsmanden er politisk uafhængig og har til formål at forbedre de ældres levevilkår, sikre og fremme de ældres muligheder og interesser i samfundet, samt sætte fokus på de ældres vilkår og informere om dem.
Ældretalsmanden arbejder for at øge bevidstheden i samfundet om ældre og deres forhold. I den forbindelse formidler ældretalsmanden information om ældre, taler deres sag i den offentlige debat og arbejder på at give ældre bedre muligheder for at deltage i debatten og påvirke samfundsudviklingen.
Ældretalsmanden har ret til at udtale sig frit om forhold, der vedrører Ældretalsmandens arbejdsområde og afgør selv, hvem udtalelserne skal rettes til. Ældretalsmanden kan kun udtale sig om forhold, der generelt omhandler ældre, og ikke om forhold, der omhandler enkeltpersoner.
Ældretalsmanden kan ikke træffe afgørelser.