Synsnedsættelse
Nedsættelse af synet
Det er helt naturligt, at dit syn forandrer sig med alderen. Og de fleste gener kan du gøre noget ved. De fleste forandringer med øjnene er harmløse og er lette at gøre noget ved, ligesom flere øjenproblemer forsvinder af sig selv igen.
Det er dog de færreste, som med tiden undgår problemer med synet. De mest almindelige problemer med synet, du kan opleve, når du bliver ældre, er nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl.
Sådan forandrer dit syn sig
Synet kan overordnet set opdeles i det, der kaldes et centralt syn og et perifert syn. Det centrale syn bruges til at stille skarpt med. For eksempel, når du ser detaljer, farver og former på ting.
Det perifere syn bruges til at opfatte omgivelserne. Det gør du, når du for eksempel går på gaden. Du stiller ikke skarpt på omgivelserne omkring dig, men det perifere syn hjælper dig med at fornemme dine omgivelser, så du kan orientere dig, når du går.
Når du bliver ældre, kan du opleve, at det centrale syn ændrer sig. Det kan blive sværere at fokusere og stille skarpt, og der skal mere lys til, for at se detaljer eller at læse.
Gammelmandssyn eller alderssyn
Skal det, du læser, længere væk fra dine øjne, før du kan læse det? Så har du måske det man kalder for gammelmandssyn eller alderssyn. Det er helt almindeligt, fordi øjets linse mister sin elasticitet og bliver stivere med alderen og mister derfor evnen til at stille skarpt fra forskellige afstande. Det er derfor, du må holde teksten ud i strakt arm, for at kunne fokusere på bogstaverne.
Du kan opleve alderssyn allerede fra 40-årsalderen ved, at du begynder at få svært ved at læse det med småt, men stadig godt kan se langt. Alderssyn kan gøre dig træt i øjnene og måske give hovedpine. Alderssyn kan heldigvis afhjælpes med læsebriller, skærmbriller eller linser.
Læs mere om alderssyn på www.ojenforeningen.dk
Grå stær
Grå stær er en sygdom, hvor linsens gennemsigtighed gradvist bliver nedsat. Det er ikke farligt, men det kan være generende. Det kan ligesom rynker og grå hår betragtes som et naturligt tegn på alder.
Dit syn bliver mere og mere nedsat, hvis grå stær ikke bliver behandlet. Du skal derfor gå til lægen, hvis du har symptomer på grå stær. Udover nedsat syn kan symptomerne for eksempel være sløret syn, grålige pupiller, eller blændet ved kraftig sol eller natkørsel (især i regnvejr).
Grå stær kan behandles ved en enkel operation, hvor øjnes naturlige linser fjernes og erstattes af plastiklinser.
Sygdommen kan opstå i alle aldre, men er langt mere hyppig hos mennesker over 65 år.
Læs mere om grå stær på www.ojenforeningen.dk
Grøn stær
Grøn stær er mindre udbredt end grå stær og viser sig typisk først efter 60-årsalderen.
Grøn stær dækker over en række øjensygdomme, der opstår som følge af et forøget tryk i øjet. Det forøgede tryk påvirker synsnerven, og hvis det ikke bliver behandlet, kan du blive blind af det.
Grøn stær kan ikke helbredes, men hvis du bliver behandlet tidligt, kan forværringen af sygdommen blive stoppet – og i langt de fleste tilfælde undgå at blive blind.
Grøn stær er en snigende sygdom, som oftest ikke giver symptomer. Først når sygdommen er fremskreden, kan du opleve symptomer, oftest som nedsat syn på det ene øje. Du kan også opleve tiltagende usikkerhed ved trapper eller besvær ved at finde ting, du taber på gulvet.
Du har størst risiko for at få grøn stær, hvis en i din familie har grøn stær. Du bør derfor blive kontrolleret fra 40 års-alderen.
Læs mere om grøn stær på www.ojenforeningen.dk
Alderspletter
AMD er det, man også kalder alderspletter på nethinden. AMD står for Aldersrelateret Macula Degeneration, og det påvirker synet i forskellig grad fra lette synsforstyrrelser til meget svære synsnedsættelser. Sygdommen medfører, at det skarpe syn/læsesynet gradvist forringes.
AMD findes i to forskellige former: tør AMD og våd AMD.
Ved tør AMD vil du sandsynligvis ikke opleve symptomer tidligt, men lukker du det ene øje, vil du opleve læsevanskeligheder med det andet. Senere kan det blive svært at genkende folk på gaden, fordi ansigtet falder i et af de blinde områder i nethindens skarpsynscentrum.
Ved våd AMD kommer forandringer ofte pludseligt og kan indenfor få uger til måneder medføre svær synsnedsættelse.
Husk derfor regelmæssigt at tjekke dit syn, og tjek altid et øje ad gangen.
Læs om AMD og mulighed for behandling på www.ojenforeningen.dk
Tjek dit syn derhjemme
Du kan tjekke dit syn, når du sidder og ser tv. Behold dine briller på eller linser i, som du plejer at bruge, når du ser tv, og gør følgende:
- Hold først en hånd op foran det ene øje
- Hold derefter en hånd op foran det andet øje
- Ser du lige godt med begge øjne – eller er der en forskel?
Hvis du oplever, at du ikke ser lige godt med begge øjne, er det en god idé at få tjekket dit syn.
Du kan også teste dit syn med Øjenforeningens gratis online synstest.
Test dit syn på www.ojenforeningen.dk
Søg hjælp ved øjenproblemer
Det er vigtigt at blive undersøgt, hvis du oplever problemer med dit syn. Hvis dit syn langsomt bliver dårligere og mere nedsat, er det i første omgang en optiker, som kan afgøre, om problemet kan løses med briller.
Tilskud til briller og kontaktlinser
Du kan i visse tilfælde få tilskud til enten brilleglas eller kontaktlinser. For at få tilskud, skal lægen ordinere briller, kontaktlinser eller tilsvarende hjælpemidler, som følge af en operation eller behandling for øjensygdomme. Disse sygdomme er defineret i § 14 i bekendtgørelse om ydelser og brugerbetaling i sundhedsvæsenet (se link til lovgivning).
Tilskud til briller, kontaktlinser eller tilsvarende hjælpemidler ydes også, hvis synsstyrken er under – 7 eller over + 7.
Der gives tilskud til brilleglas eller kontaktlinser i standard kvalitet, og der gives kun tilskud ved førstegangsanskaffelse, eller hvis synsstyrken har ændret sig med mindst 0,5.
Lovgivning