Knap en måned efter indførelsen af MitID har mange borgere endnu ikke fået det elektroniske identifikationsmiddel, og særligt mange ældre borgere er efterladt handlingslammede.
Indførelsen af MitID har i den seneste tid skabt udfordringer for borgere, borgerservicecentre og banker. Særligt de ældre, som ikke er så teknisk kyndige som yngre borgere, har fortsat udfordringer med MitID den dag i dag.
En rundringning fra Ældretalsmandens sekretariat til ældreforeninger og -forbund viser, at manglende hjælp fra kommune og bank omkring MitID nu har efterladt de ældre med så mange frustrationer, at de nu føler sig handlingslammede.
– Vi har sendt flere skriftlige henvendelser til kommunen, så en ansat kan komme og hjælpe os med at blive brugere af MitID. Kommunen svarer, at der vil komme en ansat, men de udebliver bare fra møderne. Der kom dog en ældrekoordinator, der udleverede et stykke papir med en lovgivning om de ældres vilkår, og jeg kunne som formand for ældreforeningen kun læse op for de ældre, fordi mange er svagtseende. Men det hjælper ikke meget at læse op af loven, da jeg jo ikke kan forklare dem, hvordan loven skal fortolkes. Det er omsonst at henvende os gang på gang, siger Lene Hansen, der er formand for ældreforeningen i Aasiaat.
Konsekvenser for pengepungen
Lene Hansen fortæller, at de har omkring 35 medlemmer i ældreforeningen, hvoraf kun to-tre ældre har lært at bruge MitID.
– Så vi er mange i foreningen, der ikke ved, hvor vi ellers kan henvende os, for at kunne få installeret MitID. Der er for mange krav og ting, vi skal have opfyldt. Og når der ikke er nogen i kommunen, der kan hjælpe os videre, så bliver betjeningen af os som borgere blot kappet over, og så får man ikke længere lyst til at henvende sig til det offentlige, siger Lene Hansen.
Den manglende hjælp får også konsekvenser for de ældres pengepung.
– Når vi eksempelvis skal overføre penge gennem banken, så er vi nødt til at møde op i banken og betale 50 kroner for en enkelt overførsel, og eftersom vi kun har vores pension at gøre godt med, så kan det blive dyrt i længden, forklarer Lene Hansen.
Kasper Larsen, der er formand for ældreforeningen Utoqqaat Peqatigiit i Ilulissat, er en af de heldige, der har fået MitID, men alligevel støder han fortsat på udfordringer.
– Jeg og min kone havde svært ved at finde ud af, hvad vi skulle gøre for at få MitID. Heldigvis fik vi hjælp fra banken. Men det er alligevel ikke så ligetil at skulle bruge MitID, for hvis vi laver fejl ved indtastningen af koder, så er vi nødt til at henvende os igen i banken for at få hjælp. Det er især enerverende, når vi laver fejl i weekenderne i forbindelse med forsøg på overførsel af penge, og så kan vi ikke gøre noget, før det bliver mandag, hvor vi må søge hjælp i banken, fortæller Kasper Larsen.
Efterlyser oplysningskampagne
Formanden for ældreforbundet Kattuffik Utoqqaat Nipaat, Jensine Ottosen, nikker genkendende til samme udfordringer.
– Vi er mange, der blot bliver henvist fra det ene sted til det andet, og nu er der næsten gået en måned, hvor mange ældre endnu ikke har fået MitID – og det er trættende i længden. Det offentlige kan ikke bare sige, at hvis vi ikke kan finde ud af at komme i gang med MitID, så kan vi bare bede vores efterkommere om at hjælpe os. Det er det offentlige, der har indført MitID, og derfor er det deres ansvar at køre en oplysningskampagne.
– Særligt de ældre er ikke så godt inde i tekniske virkemidler, og der er mange, der ikke har internet. Digitaliseringen fra det offentlige bliver mere og mere udbredt, og i erkendelsen deraf bør der køres gennemgribende oplysningskampagner særligt over for de ældre, siger Jensine Ottosen, formand for ældreforbundet Kattuffik Utoqqaat Nipaat.