Ældretalsmanden bemærkninger til Finanslovsforslaget for 2027
Flere ældre og flere henvendelser – men Ældretalsmandens budget står stille
Som Ældretalsmanden er jeg bekymret over, at den økonomiske ramme i forslaget til finansloven for 2027 endnu engang som i de forgangne år er uændret, samtidig med at behovet for hjælp, rådgivning og behovet for en stærk stemme for de ældre samtidig vokser.
Der bliver flere ældre i Grønland, og samtidig er konstateret, en markant stigning i af henvendelser fra ældre og deres pårørende. Antallet af henvendelser er steget med omkring 300 procent, mens sekretariatet stadig fortsat kun består af to ansatte, Ældretalsmanden selv og en administrativ medarbejder.
Det betyder, at den samme mikro organisation næsten uden midler, under et lovbestemt område, skal håndtere et tiltagende og stadig større behov, og være talerør for ældres vegne.
Flere ældre – og flere med demens
En særlig bekymring er udviklingen på demensområdet. Vi møder flere ældre med tegn på demens, samtidig med at der fortsat er udfordringer med at få ældre ordentligt udredt.
Manglende udredning kan gøre det vanskeligt at sikre den rette hjælp og støtte til både den ældre og de pårørende. Demens er ikke kun et sundhedsspørgsmål, men også et spørgsmål om værdighed, bolig, støtte, hjælpemidler, pleje, økonomi og pårørendes rettigheder.
Der er derfor behov for en sammenhængende indsats på området.
Brug for en samlet lov om støtte til ældre
I 2024 blev et forslag til Inatsisartutlov om støtte til ældre sendt i offentlig høring. Formålet var blandt andet at styrke ældres rettigheder og samle reglerne på området.
Vi har brug for, at arbejdet med lovgivningen bliver ført helt i mål. En samlet lov kan skabe tydeligere rettigheder og bedre sagsbehandling, men lovgivning gør det ikke alene.
Rettigheder uden ressourcer risikerer at blive rettigheder på papiret.
Hvis kommunerne skal kunne leve op til nye krav, skal der følge de nødvendige økonomiske og faglige ressourcer med.
En stærk Ældretalsmand kræver ressourcer
Ældretalsmandens opgave er at forbedre ældres levevilkår, sikre at ældre bliver hørt og sætte fokus på deres rettigheder og interesser.
I dag bruger vi en stor del af vores kapacitet på konkrete henvendelser fra ældre og pårørende. Det begrænser mulighederne for at arbejde langsigtet og forebyggende med blandt andet undersøgelser, dokumentation, analyser, faglige arrangementer og opsøgende indsatser.
Det er ikke mangel på idéer eller problemer, der skal løses. Det er mangel på ressourcer.
Hvis Grønland ønsker en stærk og uafhængig stemme for ældre, skal Ældretalsmanden have mulighed for mere end at reagere, når problemerne allerede er opstået. Vi skal også kunne undersøge problemer, dokumentere dem, pege på løsninger og bidrage til at forebygge dem.
Flere ældre kræver politisk handling
Antallet af ældre vil fortsætte med at vokse. Samtidig ser vi flere henvendelser, mere komplekse sager og et større behov for hjælp og rådgivning.
Derfor er det ikke tilstrækkeligt at fastholde den samme økonomiske ramme år efter år.
Ældretalsmanden opfordrer til, at der i forbindelse med finansloven for 2027 sker en reel vurdering af, om institutionens økonomiske ramme står mål med den opgave, samfundet forventer, at vi løser.
Samtidig opfordrer vi Naalakkersuisut og Inatsisartut til at føre arbejdet med en samlet lovgivning om støtte til ældre videre og helt i mål.
Vi har ikke brug for flere flotte ord. Vi har brug for handling.
Ældre skal æres, respekteres og behandles værdigt. Flere ældre kræver mere opmærksomhed – ikke mindre. Flere demensramte kræver bedre udredning og støtte. Flere henvendelser kræver kapacitet til at følge op.
Ældre skal ikke blot have retten til at blive hørt. De skal have en reel mulighed for at blive hørt.
Det kræver en stærk Ældretalsmand, og en lovgivning som sikre ældres rettigheder – og ressoucer og større kapacitet til organisationen, til at føre ældres rettigheder i livet.
Ellers risikerer Ældretalsmanden at blive en fin pokal i stedet for den stærke stemme for ældre, som Grønland har brug for.